Norge -  Dansk skiløber omkommet i Romsdal

Kort med Rauma i Møre og Romsdal, Norge

Kort over Sydnorge med Møre Romsdal og Rauma 

Den 14-03-09 
En dansk skiløber mistede i går livet, da han styrtede 400 meter ned ad et norsk fjeld. 
 
Den danske skiløber deltog i et arrangement i tilknytning til vinterfestivalen i Rauma.  

Rauma ligger ved Isfjorden sydøst for Molde i Møre og Romsdal i det vestlige Norge. 

Skiløberen var i selskab med en guidet gruppe på fjeldet, Kirketaket. 

Fortsatte alene 
Omkring 100 meter fra toppen blev det konstateret at sneen var for iset, og gruppen stoppede for at tage skiene af. 

Den danske deltager, hvis ski var udstyret med pigge, fortsatte imidlertid, og kom således foran gruppen. 

Den, omkring 30-årige dansker, var således alene på toppen, da han faldt ud over afsatsen, og 400 meter ned ad den lodrette klippevæg. 

Redningsarbejde forsinket 
Politiet blev allerede alarmeret kl. 13.08, men redningsmandskabet måtte vente længe på redningshelikopteren, der var optaget af en jordskredsulykke ved Namsos. 

Redningsmandskabet blev i mellemtiden fløjet til ulykkesstedet med en mindre helikopter, men var først fremme 2½ time efter styrtet. 

Da redningshelikopteren ankom ved 16 tiden kunne den forulykkede transporteres til sygehuset i Molde, hvor man kunne konstatere at døden var indtrådt. 

Tidligere ulykke samme sted 
I 2004 styrtede en norsk skiløber ned fra nøjagtig samme sted på Kirketaket. 

Nordmanden, der var fra Rauma, overlevede mirakuløst det frie fald ned ad den 400 meter høje fjeldvæg. 
 

Kilde: rbnett.no

 


Rejsenyt 2009 Nyheder og artikler om rejser og lande, vind og vejr, geografi og historie, stort og småt 

 

At rejse er at leve .dk - Copyright notice

At rejse er at leve.dk

Forsiden

Norge

Tilbage til

Nyheder fra Norge

Sådan ser der ud

Billeder fra Kirketaket