| 1.000
mennesker er evakueret fra Fraser Island forud for
cyklonen Hamish.
Det samme gælder for Lady Elliot Island, og
Heron Island der begge er del af Great Barrier
Reef.
De populære feriesteder ligger nord for
Brisbane på Australiens østkyst.
Den tropiske storm Hamish, havde i går en
styrke af 280 km/t, hvilket svarer til en kategori
fem orkan.
Dette fik myndighederne til at evakuere
fastboende og turister på de udsatte øer.
Den tropiske cyklon har i dag aftaget i styrke,
fra en kategori fem til kategori fire.
Følger situationen
Den danske konsul i området siger at man følger
situationen nøje.
Hvis situationen udvikler sig vil
udenrigsministeriet blive involveret.
Cyklonen har ændret kurs, og det er ikke
sikkert hvor den vil gå i land.
I følge konsulen er der mange danskere i
området. Mange er på rygsækrejse på øerne,
hvor turistsæsonen i øjeblikket er på sit
højeste.
Konsulen anbefaler at man holder en
sikkerhedsafstand af 300 kilometer fra
cyklonen.
|