Landenavne på dansk

Hvorfor hedder Germany Tyskland på dansk? Hvorfor kalder grækerne selv deres land Hellas, når vi siger Grækenland? Og hvornår blev Hviderusland til Belarus? Landenavne er sprog- og kulturhistorie i koncentreret form – og et område, hvor dansk ofte går sine egne veje. Her er den samlede guide til, hvorfor de danske navne afviger, hvem der bestemmer, og hvilke lande det gælder.

Eksonymer og endonymer – de to slags navne

Sprogvidenskaben skelner mellem to typer stednavne:

• Et endonym er det navn, et sted har på det lokale sprog: Deutschland, Hellas, Nihon/Nippon (Japan), Zhongguo (Kina).
• Et eksonym er det navn, udefrakommende sprog bruger om samme sted: Tyskland, Grækenland, Japan, Kina er alle danske eksonymer.

Eksonymer er hverken fejl eller uhøflighed – de er sproghistorie. De opstod, fordi navne vandrede gennem handel, krig og kirke længe før moderne kommunikation, og hvert sprog tilpassede dem sin egen lydstruktur. Fransk siger Allemagne, finsk siger Saksa, polsk siger Niemcy – alle om Tyskland, og alle med hver sin historiske begrundelse: Franskmændene mødte den germanske stamme alemannerne, finnerne mødte sakserne, og slavisktalende kaldte de fremmede niemcy, "de stumme" – dem, man ikke kunne tale med.

FN har en ekspertgruppe for stednavne (UNGEGN), der som hovedprincip anbefaler at begrænse brugen af eksonymer i international sammenhæng – men i de enkelte sprog lever de i bedste velgående.

Hvem bestemmer på dansk?

I Danmark er det Dansk Sprognævn, der fastlægger retskrivningen af landenavne. Sprognævnet udgiver Retskrivningsordbogen og vedligeholder desuden en liste over stater, deres indbyggerbetegnelser og tilhørende tillægsord ("Frankrig – franskmand – fransk"). Udenrigsministeriet følger i praksis Sprognævnets former i officielle sammenhænge, og medierne læner sig op ad samme liste.

Når et land skifter navn eller ønsker en ny form udbredt – som da Hviderusland i stigende grad blev til Belarus, eller da Swaziland blev til Eswatini – tager Sprognævnet stilling til, om og hvordan det nye navn skal ind i dansk retskrivning. Ofte anerkendes begge former i en overgangsperiode, hvorefter sprogbrugen selv afgør, hvad der vinder. Dansk er her ret pragmatisk: Nogle nye navne slår hurtigt igennem (Eswatini), andre kæmper mod stærk tradition (Kap Verde bruges stadig langt mere end Cabo Verde).

Hvorfor afviger de danske navne? Fem typiske forklaringer

1. Gamle germanske arveord: Tyskland (af "tysk", samme rod som deutsch), Østrig (af Österreich, "det østlige rige", fordansket) og Ungarn er navne, dansk har haft i århundreder i fordansket form.
2. Oversættelseslån: Nogle navne er simpelthen oversat led for led: Elfenbenskysten (Côte d'Ivoire), Hviderusland (Belarus', ældre tolkning "det hvide Rusland"), Kap Verde ("det grønne forbjerg") og Påskeøen.
3. Navne via tredjesprog: Mange fjerne lande fik deres danske navn via tysk, latin eller handelssprog: Grækenland bygger på latin Graecia (romernes navn), ikke på grækernes eget Hellas; Japan kom via portugisisk og malajisk gengivelse af kinesisk – ikke fra japansk Nihon.
4. Politiske navneskift: Lande skifter selv navn – Burma blev Myanmar (1989), Swaziland blev Eswatini (2018), Makedonien blev Nordmakedonien (2019 efter aftalen med Grækenland), Tjekkiet lancerede kortformen Czechia på engelsk (2016). Dansk skal så beslutte, om det følger med.
5. Kortform vs. officiel form: De fleste lande har både en dagligdags kortform og et officielt statsnavn: Tjekkiet / Den Tjekkiske Republik, Rusland / Den Russiske Føderation. På dansk bruges kortformen i næsten alle sammenhænge – det officielle navn hører til traktater og diplomati.

De store klassikere forklaret

• Tyskland / Deutschland / Germany: Alle tre navne er ægte nok – dansk og tysk deler roden þeudō ("folket"), mens engelsk bruger romernes Germania. Samme land, tre sproghistorier.
• Grækenland / Hellas: Grækerne har kaldt sig hellenere siden antikken; Graeci var romernes betegnelse, og den fulgte med latin ud i Europa. På dansk er Hellas kun i brug poetisk og i sportssammenhæng.
• Østrig / Österreich / Austria: Dansk har fordansket det tyske navn ("Øst-rige"), mens engelsk bruger den latiniserede form Austria – forvirrende tæt på Australia, hvilket lufthavne verden over kan tale med om.
• Hviderusland / Belarus: Efter 2020 er Belarus blevet almindeligt i danske medier, dels fordi landets demokratibevægelse selv foretrækker det, dels for at markere afstand til tolkningen "det hvide Rusland". Begge former ses fortsat på dansk.
• Burma / Myanmar: Militærstyret ændrede det engelske navn til Myanmar i 1989. På burmesisk er Bama og Myanma i praksis to registre af samme navn. Dansk presse bruger i dag overvejende Myanmar, men Burma lever videre – også som politisk markering hos dem, der ikke anerkender styret.
• Tjekkiet / Czechia: Da Tjekkoslovakiet blev delt i 1993, manglede engelsk en kortform for den tjekkiske del – dansk havde allerede Tjekkiet og har derfor aldrig haft problemet. "Den Tjekkiske Republik" er det officielle statsnavn, Czechia den engelske kortform fra 2016; på dansk siger man blot Tjekkiet.

Lande med markant forskel på dansk og internationalt navn

En oversigt fordelt på verdensdele – dansk navn først, derefter engelsk/internationalt navn og eventuelt endonym:

Europa

• Tyskland – Germany (Deutschland)
• Østrig – Austria (Österreich)
• Grækenland – Greece (Hellas/Elláda)
• Ungarn – Hungary (Magyarország)
• Hviderusland/Belarus – Belarus (Bielarus)
• Tjekkiet – Czechia/Czech Republic (Česko)
• Nordmakedonien – North Macedonia (Severna Makedonija) – hed indtil 2019 Makedonien/FYROM
• Kroatien – Croatia (Hrvatska)
• Albanien – Albania (Shqipëria – "ørnenes land")
• Montenegro – på dansk tidligere også Sortebjerg-omskrivninger; endonymet er Crna Gora
• Finland – Finland (Suomi)

Asien og Mellemøsten

• Japan – Japan (Nihon/Nippon)
• Kina – China (Zhongguo – "Midtens Rige")
• Indien – India (Bharat på hindi – bruges i stigende grad officielt)
• Sydkorea – South Korea (Hanguk); Nordkorea kalder sig selv Chosŏn
• Myanmar/Burma – Myanmar (Myanma)
• Thailand – hed indtil 1939 Siam
• Kirgisistan – Kyrgyzstan
• Kasakhstan – Kazakhstan
• Armenien – Armenia (Hayastan)
• Georgien – Georgia (Sakartvelo)
• Maldiverne – Maldives (Dhivehi Raajje)

Afrika

• Elfenbenskysten – Côte d'Ivoire; landet har officielt bedt om, at det franske navn bruges uoversat, men dansk (og de fleste sprog) holder fast i oversættelsen
• Kap Verde – Cabo Verde; landet bad i 2013 om den portugisiske form i alle sprog, men Kap Verde dominerer stadig på dansk
• Eswatini – tidligere Swaziland; kong Mswati 3. ændrede navnet i 2018, blandt andet for at undgå forveksling med Switzerland
• Marokko – Morocco (al-Maghrib – "landet mod vest")
• Egypten – Egypt (Misr)
• Sydafrika – South Africa (oversættelseslån)
• Comorerne – Comoros

Amerika og Oceanien

• USA/Amerikas Forenede Stater – United States of America
• Grønland – Greenland (Kalaallit Nunaat – "menneskenes land"); se også vores side om grønlandske stednavne
• Påskeøen – Easter Island (Rapa Nui) – hører til Chile
• New Zealand – på maori Aotearoa ("den lange hvide skys land"), som i stigende grad bruges side om side med det engelske navn
• Østtimor – East Timor/Timor-Leste; endnu et land, der officielt foretrækker sin egen (portugisiske) form

Når navne bliver politik

Landenavne er sjældent neutrale. Striden om Makedonien varede 28 år, fordi Grækenland så navnet som et krav på den græske region af samme navn – løsningen blev Nordmakedonien. Ukraine har bedt omverdenen droppe formen "the Ukraine" på engelsk, fordi den bestemte artikel klinger af sovjetisk region snarere end selvstændig stat. Og valget mellem Burma og Myanmar eller Hviderusland og Belarus er for mange et politisk statement mere end et sprogligt valg.

For rejsende betyder det mest, at man skal kende begge navne: Flybilletter, kort og skilte bruger de internationale former, mens danske rejsebeskrivelser bruger de danske. Søger du information om Elfenbenskysten, finder du mest under Côte d'Ivoire – og bookingsider kender kun Eswatini, ikke Swaziland.

Vores råd: Brug de danske navne, når du skriver og taler dansk – det er de korrekte former herhjemme. Men lær endonymerne at kende, før du rejser: Det åbner døre at vide, at værtslandet selv hedder Hellas, Suomi, Sakartvelo eller Aotearoa. Få ting glæder en lokal mere end en gæst, der kender landets eget navn.