|
Se også færger mellem De
Græske Øer
|
Grækenland
Grækenland har omkring 10,9 millioner indbyggere. Med et areal på 131.940 km2 er Grækenland 3 gange større end Danmark. Athen er hovedstad i Grækenland. Religionen i Grækenland er overvejende Græsk Ortodoks. Grækenland har været medlem af EF siden 1981.
|
Alonissos
Alonissos, Alonisos, Alonnisos Ligger i øgruppen Sporaderne i Det Ægæiske Hav, øst for det græske fastland. Alonissos har omkring 2.700 indbyggere. Med sine 65 km2 er Alonissos på størrelse med Tåsinge. Hovedstaden på øen er Patitiri med omkring 1.700 indbyggere. Fra Patitiri er der færgeforbindelser til flere byer på fastlandet, samt flere øer i øgruppen. Landsbyen
Alonissos, der ligger på den sydlige del af øen, kaldes også
Chora. Øen der hovedsagelig består af pimpsten, er blot 4,5 kilometer på det bredeste og 20 kilometer lang. På Alonissos dyrkes mandler, figner, druer og oliven. Mens fiskeri tidligere har været et vigtigt erhverv på øen, har turismeindustrien efterhånden fået en stadig større betydning for
Alonissos.
|
Agios
Konstantinos
Agios Konstantinos ligger ved den nordlige ende af Euboa Bugten.
Omkring 170 kilometer fra hovedstaden Athen. Agios Konstantinos
har omkring 2.000
indbyggere. Agios Konstantinos har de senere år udviklet sig
til en lille driftig havneby på grund af sin færgehavn.
Strandene ved Agios Konstantinos er desuden populære
feriemål.
|
Anafi
Anafi
ligger i øgruppen Kykladerne lidt øst for Santorini. Anafi
har omkring 300 indbyggere. Med
sine 40 km2 er Anafi dobbelt så stor som Anholt. Hovedbyen
på Anafi kaldes Chora som på mange andre småøer i
Grækenland. På østsiden af Anafi præges landskabet af
bjergtoppen Kalamos, der rejser sig 584 meter over havets
overflade. På Kalamos ligger kirken Kalamiotissa, der blev
genopført efter et kraftigt jordskælv i 1950erne.
|
Andros
Andros ligger som den nordligste ø i øgruppen Kykladerne i Grækenland. Andros har omkring 10.000 indbyggere. Med sine 380 km2 er Andros lidt mindre end Bornholm. Øen er samtidig den næststørste ø i Kykladerne. Øens hovedby hedder ligeledes Andros og har omkring 4.000 indbyggere. Andros har ikke egen lufthavn, men der går færger fra blandt andet Tinos og
Rafina. Landskabet er bjergrigt med frugtbare dale. På
Andros dyrkes oliven, citrusfrugter, figner og vin.
|
Antikythira
Antikythira ligger i øgruppen De Ioniske Øer, omkring 30
kilometer syd for Kythira og 30 kilometer nord for Kreta.
Antikythira er med sine 22 km2 på størrelse med Anholt.
Hovedbyen på Antikythira er Patamos, der samtidig er øens
færgehavn.
|
Chania
Chania ligger ved Chaniabugten på det nordvestlige Kreta. Chania er hovedby i distriktet
Chania. Byen Chania har omkring 50.000 indbyggede. Oprindelig er Chania grundlagt af venezianerne på ruinerne af
Kydonia. I dag er Chania en vigtig havneby for Kreta med eksport af citrusfrugter, oliven og vin. Chania er desuden et populært rejsemål.
|
Chios
Chios eller Khios har omkring 53.000 indbyggere. Chios ligger
tæt ved kysten til Tyrkiet. Med sine 866 km2 er Chios på
størrelse med Møn og Falster tilsammen. Det indre af Chios
er tørt og tyndt befolket. Kystområderne på Chios er
frugtbare og her dyrkes vin, oliven og appelsiner. Hovedbyen
på Chios hedder også Chios.
|
Folegandros
Folegandros
ligger i Øgruppen Kykladerne vest for Santorini. Folegandros
har omkring 700 indbyggere. Med med sine 32 km2 er Folegandros
en halv gang større end Anholt. På Folegandros ligger tre små
byer, Chora, Karavostassis og Ano Meria. Karavostassis er øens
færgehavn.
|
Fourni
Fourni, eller Fourni Korseon ligger i det Ægæiske Hav
mellem Samos og Ikaria. Fourni har omkring 1.500
indbyggere. Med sine 45 km2 er Fourni lidt mere end dobbelt så
stor som Anholt. Fourni består af ti små øer, hvor Fourni er
hovedøen. Hovedbyen på øen hedder ligeledes Fourni. Udover
Fourni er kun to yderligere øer i klyngen beboet nemlig,
Thymaina og Agios Minas. Hovederhvervet på Fourni er stadig
fiskeri, mens der om sommeren suppleres med lidt turist service.
Fourni by er øens færgehavn.
|
Gytheion
Gytheion ligger i ved Lakonia Bugten på den sydlige del af Peloponnes Halvøen, i Grækenland. Gytheion har omkring 7.500 indbyggere. Gytheion var allerede en vigtig havne og værftby for det tidligere magtcentrum Sparta, der ligger omkring 40 kilometer fra
Gytheion. I perioder gennem historien har Gytheion været næsten forladt. Et jordskælv sænkede det meste af Gytheion i havet i det 4. århundrede. Men Gytheion oplevede en genopblomstring sidst i det 18. århundrede hvor en indflydelsesrig græsk familie nedsatte sig her. Dette satte gang i en ny udvikling i
Gytheion, med tilflytning til byen. I dag er Gytheion en mindre havneby med små maleriske gader og en dominerende havnepromenade. Fra Gytheion er der færgeforbindelser til øen
Kythira, og til Kissamos
på Kreta.
|
Heraklion
Heraklion, eller Iraklio er hovedbyen på Kreta, byen er med sine 136.000 indbyggere, øens største by.
Heraklion, der ligger på
nordkysten af Kreta har en vigtig havn, hvor man udskiber oliven, vin, rosiner og mandler. Desuden findes i Heraklion museum hvor man udstiller fund fra
Knossos. Oldtidsbyen Knossos lå lidt syd for Heraklion. Byen havde sin storhedstid 1600-1400 f.Kr., og Knossos var centrum for den kretiske eller minoiske kultur. Udgravningen af Knossos påbegyndtes i 1890.
|
|
|
Igoumenitsa
Igoumenitsa ligger ved det Ioniske Hav på vestsiden af Grækenland. Igoumenitsa har omkring 12.000 indbyggere, og Igoumenitsa er hovedby i Thesprotia regionen. Fra at være en lille havneby har Igoumenitsa udviklet sig til en af Grækenlands vigtigste porte til Europa. Igoumenitsa anløbes af færger fra mange havne i Europa og Grækenland.
|
Ikaria
Ikaria, Nikaria eller Nicaria ligger i den østlige del af de Ægæiske Hav i Grækenland. Ikaria har omkring 8.000 indbyggere. Med sit areal af 255 km2 er Ikaria lidt større end Møn. Afstanden til naboøen Samos er omkring 19 kilometer. Landskabet på Ikaria er bjergrigt med buskbevoksning i kløfterne. Landsbyerne på Ikaria er for det meste placerede langs de fladere kyststrækninger. På øen dyrkes vin, mens husdyrholdet begrænser sig til
gedeavl. Ikaria har fået navnet fra legenden om Ikaros i den græske mytologi. Ikaria har egen lufthavn og desuden færgeforbindelser til flere havne.
|
Ios
Øen Ios ligger syd for Naxos i øgruppen Kykladerne i det Ægæiske Hav. Ios har omkring 1.500 indbyggere. Med et areal af 109 km2, er Ios på størrelse med Læsø. Ios opfattes traditionelt som fødested for Homers mor, ligesom Homers grav siges at ligge på øen.
Øen har ikke lufthavn. Der går færgeruter til Ios via Kreta,
Santorini, Milos, Naxos og Paros.
|
Kalamata
Kalamata ligger ud til Middelhavet på Peloponnes Halvøen i Grækenland. Kalamata har omkring 58.000 indbyggere. Byen er hovedstad og vigtigste havneby i Messenia provinsen. Kalamata er desuden kendt for olivendyrkning og produktion af olivenolie. Kalamata blev udsat for store ødelæggelser under et voldsomt jordskælv i 1986. I Kalamatas gamle bydel står således stadig ruiner fra den tid. Alligevel er mange bygningsværker bevaret fra den Byzantinske tid. Kalamata har international lufthavn, og fra byens havn er der færgeforbindelser Kythira og Kreta.
|
Kalymnos
Kalymnos ligger i de Dodekanesiske Øer i den sydøstlige del af det Ægæiske Hav. Øen er beliggende vest for den tyrkiske halvø Bodrum. Kalymnos har lidt mere end 16.000 indbyggere. Dermed er Kalymnos den tredje tættest befolkede ø i
Dodekaneserne, efter Rhodos og Kos. Med sit areal af 109 Km2 er Kalymnos på størrelse med Samsø. Hovedbyen er
Pothia, der er en vigtig havneby med færgeforbindelser til eksempelvis Kos. Landskabet på Kalymnos præges af
forrevne kyster og frugtbare dale. Traditionelt er indsamling af natursvamp og fiskeri vigtige erhverv på øen. Turismeindustrien har senere fået en betydning for
Kalymnos. Dette til trods for at øen betegnes som stille og fredelig, i sammenligning med eksempelvis Kos og Rhodos.
|
Karlovassi
Karlovassi, eller Karlovasi ligger på nordvest siden af
øen Samos i det Ægæiske Hav. Karlovassi har omkring
5.700 indbyggere. Karlovassi er samtidig navnet på
det administrative område, der dækker byerne Platanos, Drakeoi,
Kastania, Leka, Nikoloudes, Konteika, Kontakeika, Idroussa og Agioi
Theodoroi. Det administrative område Karlovassi har
omkring 10.000 indbyggere. Karlovassi var i begyndelsen af
1900 tallet et driftigt handels og forarbejdningscenter især
indenfor tobaks og læderindustrien. Mange bygninger og
villaer i nyklassistisk stil er velbevarede, og vidner om denne
epoke.
|
Kefalonia
Kefalonia eller Kefallinia, Kefallenia ligger i det Ioniske Hav på vestsiden af Grækenland. Kefalonia er den største af de Ioniske Øer. Med sine 752 km2 er Kefalonia en halv gang større end Bornholm. Hovedbyen på Kefalonia er
Argostolion. Landskabet på Kefalonia er bjergrigt med 1620 meter som højeste punkt. Kefalonia har et mildt og fugtigt klima.
|
Kimolos
Kimolos ligger i den sydvestlige del af øgruppen
Kykladerne i Det Ægæiske Hav, tæt ved den større ø Milos. Kimolos har
omkring 1.000 indbyggere. Med sine 36 km2 er Kimolos næsten
dobbelt så stor som Anholt. Hovedbyen på øen er
ligeledes Kimolos, der samtidig er administrative center for de
ubeboede øer, Polyaigos, Aghios Eustathios og Aghios Georgios.
|
Kissamos
Kissamos, Kastelli-Kissamou, ligger ligger på vestsiden af øen Kreta i Grækenland. Kissamos er hovedbyen i det administrative område
Kissamos, der dækker det nordvestlige hjørne af Kreta. Kissamos by hedder også Kastelli-Kissamou og kaldes ofte bare
Kastelli. Kissamos har omkring 7.500 indbyggere. Hvoraf
Kissamos by har omkring 3.900 indbyggere. Kissamos er i dag en vigtig havneby i området. Byen har fiskerihavn og færgehavn, hvor der er daglige færgeforbindelser til
Peloponnes Halvøen.
|
Korfu
Korfu, Corfu eller Kerkyra har lidt over 100.000 indbyggere. Korfu kaldes også Kerkyra efter hovedbyen på øen. Korfu er en del af de Ioniske Øer og Korfu er lidt større end Bornholm. Korfu er bjergrig men meget frugtbar. Man dyrker vin, oliven, korn og appelsiner på Korfu, men turisme er øens vigtigste erhverv.
|
Kos
Kos har omkring 20.000 indbyggere. Kos er en del af
Dodekanesiske Øer der ligger tæt ved kysten til Tyrkiet. Med
sine 287 km2 er Kos på størrelse med Langeland. Der dyrkes
blandt andet druer, meloner og tobak på Kos. I sæsonen har
turisterhvervet dog stor betydning for Kos.
|
Kreta
Kreta er den største ø i Grækenland, og med sine 8300 km2 er Kreta større end Sjælland. Kreta har 560.000 indbyggere. Klimaet på Kreta er subtropisk, men det indre af øen kan opleve kolde vintre. Kreta består af kalkstensbjerge, hvilket landskabet bærer præg af, de højeste bjergtoppe er mere end 2.400 meter høje.
|
Kythira
Kythira, eller Kythera ligger omkring 15 kilometer syd for
Peloponnesos. Kythira har omkring 5.500 indbyggere. Med sine 262 km2 er
Kythira på størrelse med Langeland. Den største by på øen hedder ligeledes
Kythira. Kythira er kendt for sine varme kilder og for at være Afrodites ø. På
Kythira dyrker man vin og oliven.
|
Kythnos
Kythnos ligger mellem øerne Kea og Serifos i den vestlige
del af øgruppen Kykladerne. Kythnos har omkring 1.700
indbyggere. Med sine 100 km2 er Kythnos på størrelse med
Samsø. Hovedbyen er Messaria eller Kythnos by, med omkring
700 indbyggere. Desuden Driopis eller Driopida med lidt over 500
indbyggere. På Kythnos har man tidligere levet af fiskeri
og fåreavl. I begyndelsen af 1900året blev der udvundet
jernmalm på Kythnos. 70ernes masseturisme forbigik Kythnos på
grund af dårlige indsejlingsforhold til øen. Men efter
etablering af en færgehavn i 1970erne har Kythnos oplevet
en opblomstring og øen betegnes nu som yndet feriested med
fashionable feriehuse og gode turistfaciliteter. Hvilket
tilskrives Kythnos beliggenhed forholdsvis tæt på Athen,
men også at øen er blevet nemmere tilgængelig for udenlandske
rejsende.
|
Leros Ø
Øen Leros ligger som del af øgruppen Dodekaneserne i den østlige del af Det Ægæiske Hav. Leros har omkring 8.200 indbyggere. Med sine 74 km2 er Leros på størrelse med Tåsinge. Hovedbyen og administrative centrum er Agia Marina, med omkring 2.600 indbyggere. Til Leros hører desuden øerne
Pharmakonisi, Levitha og Kinaros. Desuden flere mindre ubeboede øer. Større naboøer er
Patmos, Lipsi og Kalymnos. Lufthavnen på Leros ligger ved byen
Partheni, på
nordsiden af øen. Øen er desuden forbundet med de andre Dodekanesiske øer gennem flere færgeruter.
|
Lesbos, Lesvos,
Mitilini, Mytilene
Lesbos hedder officielt Lesvos, men kaldes også Mytilene
eller Mitilini efter hovedstaden på Lesbos. Øen Lesbos har
lidt over 100.000 indbyggere og med sine 1630 km2 er Lesbos
på størrelse med Lolland og Falster. Lesbos
har en meget gammel kultur, der med sikkerhed kan føres
tilbage til år 3000 f.Kr. I det 6. og 7. århundrede var
Lesbos et kulturcentrum hvor blandt andet digteren Sappho
levede. Sappho erklærede sin kærlighed til andre kvinder,
deraf begrebet lesbisk. Lesbos
er bjergrig med frugtbare dale hvor man dyrker vin, frugt,
tobak, korn og oliven. Desuden brydes der marmor på Lesbos.
|
Limnos, Lemnos
Limnos ligger i den nordlige del af det Ægæiske Hav i Grækenland. Limnos har omkring 18.000 indbyggere. Hovedbyen er Mirina med omkring 3.700
indbyggere. Med sit areal af 476 km2 er Limnos lidt mindre end Falster. Landskabet på Limnos østlige og vestlige del præges af vulkanske klipper, mens den centrale del af
Limnos er frodig med grønne dale. På Limnos dyrkes oliven, hvede, tobak og bomuld. På Limnos dyrkes desuden druer til produktion af vin og ouzo. Turismeerhvervet er desuden en stadig vigtigere indtægtskilde for øens indbyggere.
|
Lipsi
Lipsi, eller Leipsoi ligger i den nordlige del af øgruppen
Dodekaneserne, mellem Samos og Kalymnos. Lipsi har omkring 700
indbyggere. Med sine 16 km2 er Lipsi lidt mindre end Anholt. Til
Lipsi hører desuden den mindre ubeboede ø Frangi. På Lipsi
produceres honning, vin, ost og andre mejeriprodukter. Desuden
vævede tæpper og klæde til ostefremstilling.
|
Milos
Milos ligger i den sydlige del af Øgruppen Kykladerne, der ligger i Det Ægæiske Hav, Grækenland. Milos har omkring 4.700 indbyggere. Øen er med sine 161 km2 en halv gange større end Samsø. Til Milos hører desuden de ubeboede øer Antimilos og
Ananes. Milos er, som de omkringliggende øer, af vulkansk oprindelse. Landskabet på Milos er bjergrigt, med det 748 meter høje Mount Profitis Elias, som højeste bjerg. Adamas er vigtig havneby og anløbes af flere færgeruter. Milos har desuden lufthavn.
|
Mykonos
Mykonos, eller Mikonos, ligger i øgruppen Kykladerne, Grækenland. Mykonos har omkring 6.500 indbyggere. Med sine 85 km2 er Mykonos lidt større end Tåsinge. Mykonos er bjergrig og oprindelig var gedeavl et vigtigt erhverv. Mykonos er især kendt for sine museer og sin karakteristiske arkitektur.
|
Naxos
Naxos er den største af øerne i Kykladerne i Det Ægæiske Hav i Grækenland. Naxos har omkring 18.000 indbyggere. Med sine 428 km2 er Naxos lidt mindre end Falster. Hovedbyen på Naxos hedder ligeledes Naxos. På Naxos dyrker man vin, frugt og oliven ligesom øen er rig på marmor. Allerede i 6. århundrede f.Kr. var Naxos da også kendt for sin billedhuggerkunst. I dag er turisme tillige et vigtigt erhverv på Naxos.
|
|
Neapoli
|
Paros
Paros Ligger i øgruppen Kykladerne, vest for Naxos, Grækenland. Paros har omkring 8.000 indbyggere, hvoraf en
tredjedel bor i hovedbyen, der ligeledes hedder Paros. Med sine 194 km2 er Paros på størrelse med Møn. Paros er kendt for sin hvide marmor. Desuden dyrker man oliven, tobak og vin på
Paros. Paros har siden oldtiden været et vigtigt
handelscentrum.
|
Patmos
Patmos ligger som den nordligste ø i øgruppen Dodekaneserne i det Ægæiske Hav. Øen ligger tæt på Tyrkiets kyst. Patmos har omkring 2.900 indbyggere. Med sine 34 km2 er Patmos en halv gange større end Anholt. Hovedbyen på Patmos er
Chora, mens Skala er øens havneby. Til det administrative område
Patmos, hører desuden øerne Arkoi, Marathi og flere ubeboede småøer. Patmos er især kendt for sit St. John klostret, der ligger højt på øen. Desuden Apokalypse grotten. Begge er sammen med Choras historiske centrum optaget på UNESCOSs liste over verdens kulturarv. Patmos har ikke egen lufthavn. Der går færgeruter til Patmos fra de nærliggende øer
Samos, Leros, Kos og Rhodos. Desuden fra havnebyen Piræus på det græske fastland.
|
Patras
Patras eller Patrai ligger på nordkysten af Pelopnnesos i Grækenland. Patras har omkring 160.000 indbyggere, og Patras er hovedby
Akhaia. Patras er universitetsby og hjemsted for arkæologiske museer. Patras har en stor havn med færgeforbindelser til Italien og flere af de græske øer. Desuden har Patras er betydelig eksport af frugt, deriblandt korender.
|
Paxi
Paxi eller Paxoi ligger i det Ioniske Hav, på vestsiden af Grækenland. Paxi har omkring 3.000 indbyggere. Med sine 19 km2 er Paxi lidt mindre end Anholt. Hovedbyen på Paxi er
Gaio. Paxi har et frodigt landskab med olivenlunde. Paxi anløbes af færger fra Patras og Korfu, desuden er der forbindelse fra Gaio til hovedlandet.
|
Piræus
Piræus ligger på Attika Halvøen, syd for Athen i Grækenland. Byen Piræus har omkring 466.000 indbyggere. Byen er samtidig hovedby i præfekturet
Piræus, der blandt andet omfatter Salamis, Aegina, Agkistri,
Poros, Hydra, Dokos, Spetses, Spetsopoula, Methana og Troizina. Desuden øerne Kythira og
Antikythera, der ligger syd for Peloponnes Halvøen. I oldtiden var Piræus havneby for Athen, og efter 1834 begyndte man at udvikle Piræus til en moderne havneby. Fra Piræus afgår færgeruter til de fleste øer i det østlige Grækenland. Desuden til øgrupperne Kykladerne, De
Dodekanesiske Øer og øen Kreta.
|
Rafina
Rafina ligger på østkysten af Attika halvøen i Grækenland. Rafina har omkring 11.900 indbyggere. Byen er beliggende 30 kilometer fra hovedstaden Athens centrum. Rafina er den næststørste havneby på Attika Halvøen efter
Piræus. Og et vigtigt centrum for færgetrafikken til øen Euboea samt øerne i Kykladerne.
|
|
Retmymnon
|
Rhodos
Rhodos hører til de Dodekanesiske Øer og ligger 18 kilometer
fra Tyrkiet. Rhodos har lidt over 100.000 indbyggere. Omkring
halvdelen af indbyggerne på Rhodos bor i øens hovedstad, der
også hedder Rhodos. Med sine 1400 km2 er Rhodos lidt større
end Lolland. Rhodos er et populært rejsemål, ikke mindst på
grund af det behagelige klima. Rhodos er bjergrig. Frugtavl og
fiskeri er vigtige erhverv på Rhodos, bortset fra turisme.
|
Samos
Øen Samos har omkring 50.000 indbyggere. Samos ligger kun 2
km fra Tyrkiet, og med sine 476 km2 er Samos lidt mindre end
Falster. Administrativt hører øerne Ikaria og Fournoi med til
Samos. Samos har været beboet siden 3000 f.Kr. og øen var en
et stærkt kulturcentrum i det 6. århundrede. Pythagoras
udtænkte sin legendariske læresætning på Samos. Samos
er bjergrig med tinder der når 1433 meter over havets
overflade. Samtidig er Samos en frodig og grøn ø, hvilket
ofte har fristet Tyrkiet. Landbrug
er hovederhverv på Samos, og man dyrker oliven, figner,
bomuld, silke, appelsiner og druer. En del af druerne tørres
og bruges til den søde Samos Wine, der er en muskatel type.
|
Santorin eller Santorini
Santorin er en lille øgruppe i Kykladerne, Grækenland. Ofte
bruges det engelske navn, Santorini. Santorin var tidligere een ø, der blev sprængt ved et vulkanudbrud i 1645 f.Kr. Santorin består nu af øerne
Thira, Thirasía, Aspronísi, Néa Kaméni og Palaía
Kaméni. Hovedøen i Santorin er Thira, der har omkring 7.000 indbyggere. Santorin er et aktivt vulkanområde, der oplevede sit seneste udbrud i 1956.
|
Serifos
Serifos ligger i øgruppen Kykladerne, syd for Kythnos. Serifos har
omkring 1.400 indbyggere. Med sine 73 km2 er Serifos på
størrelse med Tåsinge. Landsbyerne på Serifos præges af
vindmøller og bygninger i nyklassistisk stil. I begyndelsen af
1900 året var minedrift en væsentlig del af øens erhverv.
Havnebyen på Serifos er Livadi, der ligger på øens
østside. Livadi er samtidig øens turistcenter. Hovedbyen på Serifos er
Hora, der ligger op ad bjergsiden.
|
Sifnos
Sifnos ligger i øgruppen Kykladerne i Grækenland. Sifnos har omkring 2.500 indbyggere. Øen er omkring 15 kilometer lang og lidt mere end 7 kilometer bred. Med sine 74 km2 er Sifnos på størrelse med Tåsinge. Hovedbyen er Apollonia med knapt 1.000 indbyggere. Sifnos er traditionelt kendt for sine mange pottemagere, hvilket tilskrives store forekomster af ler i øens undergrund. Man kommer til Sifnos via færgeforbindelser fra Piræus via Kythnos og
Serifos. Desuden findes i turistsæsonen forbindelser til flere andre øer i Kykladerne.
|
Sikinos
Sikinos ligger i øgruppen Kykladerne, sydvest for øen Ios. Sikinos har omkring 250 indbyggere. Med sine 42 km2 er Sikinos, med småøer, dobbelt så stort som Anholt. Der findes to småbyer på øen, Alopronia og Hora. Hora eller Chora er ofte fællesnavne for hovedbyerne på de små græske øer. Som på andre øer, ligger den oprindelige by på Sikinos, oppe i bjergene beskyttet mod sørøvere. På Sikinos er Alopronia øens havneby. Til det administrative område Sikinos, hører desuden den ubeboede ø Kardiotissa og flere mindre øer. Landskabet på Sikinos er bjergrigt med frugtbare dale.
|
Skiathos
Skiathos ligger i det Ægæiske Hav på østsiden af det græske fastland. Skiathos har omkring 5.100 indbyggere. Hvoraf de fleste bor i Skiathos by. Andre byer er
Xánemos, Kalývia, Troúllos og Koukounariés. Med sine 42 km2 er Skiathos dobbelt så stor som Anholt. Skiathos er den vestligste ø i øgruppen
Sporaderne, der tæller 24 større og mindre øer. Deraf er de fire øer,
Alonissos, Skiathos, Skopelos og Skyros befolket. Landskabet på Skiathos præges af nåleskov, mens området omkring Skiathos by er opdyrket. På Skiathos dyrkes især vin og oliven. Omkring øen ligger mange strande, der har gjort øen til et populært rejsemål. Fra havnen er der færgeforbindelser til fastlandet og øerne
Skopelos, Volos og Agios Konstantinos. Desuden har Skiathos egen
lufthavn.
|
Skopelos
Skopelos ligger i den vestlige del af Det Ægæiske Hav og er en af de nordligste øer i øgruppen
Sporaderne. Skopelos har omkring 4.500 indbyggere. Øen er med sine 96 km2 lidt mindre end Samsø. Omkring halvdelen af øens indbyggere bor i hovedbyen, der ligeledes hedder
Skopelos. På Skopelos dyrkes mandler og oliven mens vindyrkning er reduceret til et minimum, efter at skadedyr ødelagde øens vinstokke i 1940erne. Vin produceres nu mest til lokalt brug med druer importeret fra
Thessalien. Tidligere var Skopelos desuden kendt for sin produktion af træskibe. I dag turisme erhvervet en vigtig del af Skopelos økonomi.
|
Symi
Symi, Syme, Simi ligger i øgruppen De Dodekanesiske Øer,
omkring 40 kilometer nordvest for Rhodos, tæt ved kysten til
Tyrkiet. Symi har omkring 2.600 indbyggere. Med sit areal
af 58 km2 er Symi halvt så stor som Samsø. Hovedbyen på
øen hedder ligeledes Symi, Ano Symi eller Yialos. Andre vigtige
byer på Symi er Horio, Pedi, Nimborio, og Panormitis.
I Panormitis ligger øens kendte kloster, Taxiarchis Mihail Panormitis,
der hvert år besøges af pilgrimsrejsende fra hele Grækenland.
Til det administrative område Symi, hører desuden de ubeboede
øer Gialesíno, Diavátes, Kouloúndros, Marmarás, Nímos, Sesklío,
og Chondrós. Indbyggerne på Symi ernærer sig ved fiskeri,
handel og turisme. Bemærkelsesværdigt mange rejsende er gennem
tiden blevet hængende og har bosat sig på Symi, deriblandt
kunstnere. Således har øen omkring 120 indbyggere, der ikke er
grækere.
|
Syros
Syros eller Siros, er en del af øgruppen Kykladerne i det Ægæiske Hav, Grækenland. Syros har omkring 21.000 indbyggere. Med sine 85 km2 er Syros lidt større end Tåsinge. Hermoupolis eller Ermoupoli er hovedby på
Syros. Hermoupolis er med sine 13.000 indbyggere, den største by i Kykladerne, og byen har både værft og småindustri.
|
Thessaloniki
Thessaloniki har omkring 400.000 indbyggere. Thessaloniki
ligger i det område af nord Grækenland, der hedder
Makedonien. Thessaloniki har i mange år været en vigtig
havneby og trafikknudepunkt for Grækenland. I det 15.
århundrede blev Thessaloniki befolket af mange jødiske
flygtninge fra Spanien. Næsten alle 60.000 jøder, der boede
i Thessaloniki, blev imidlertid dræbt af tyske nazister under
2. verdenskrig.
|
Tinos
Tinos ligger i øgruppen Kykladerne i det Ægæiske Hav, Grækenland. Tinos har omkring 8.000 indbyggere. Med sine 193 km2 er Tinos en halv gang større end Samsø. Tinos er mål for græsk pilgrimsturisme, til katedralen Panaghía
Evangelístria, der ligger på Tinos.
|
Vathi
Vathi, Vathy, ligger i bunden af Vathi Bugten på øen Samos i Grækenland. Vathi har med sammenvoksede landsbyer omkring 2.500 indbyggere. Byen er hovedstad på øen
Samos. Vathi er grundlagt på et bjergsiden i begyndelsen af det 17. århundrede, og er en af de tidligste bosættelser på øen. Byen er placering på bjergsiden som beskyttelse mod piratangreb. Det oprindelige Vathi kaldes også Ano
Vathi, (Øvre Vathi). Bydelen Gialos blev grundlagt nede ved havet, som havneby til
Vathi. Denne bydel blev senere til Samos By. Samos By har efterfølgende bredt sig langs Vathi Bugtens bredder. Denne del kaldes i dag også Kato
Vathi, (Nedre Vathi). Tilsammen har Vathi og Samos By omkring 8.500 indbyggere.
|
Zakynthos
Zakynthos, Zante ligger i det Ioniske Hav, og Zakynthos er den sydligste af De Ioniske Øer. Zakynthos har omkring 30.000 indbyggere. Med sine 406 km2 er Zakynthos lidt mindre end Falster. På Zakynthos dyrker man oliven, vin og appelsiner. Zakynthos var veneziansk fra 1482 til 1797, herfra stammer navnet
Zante. I følge sagnet tilhørte Zakynthos Odysseus.
|
|
|
|
|
