|
Paris
Paris er
hovedstad i Frankrig og hovedby i regionen Ile de France. Selve
Paris har 2,2 millioner indbyggere, med forstæder har Paris
omkring 11 millioner indbyggere. Paris regnes for at være et af
verdens betydeligste centre for kunst og kultur. I Paris ligger
således mere end 50 teatre. Oprindelig
grundlagdes Paris på to små øer i Seinen, Ile de la Cité og
Ile St. Louis. Byen er herefter vokset op på begge sider af
Seinen. Paris er opdelt i 20 arrondissementer, der ligger i en
spiral og som nummereres fra midten efter solens retning, 1.
Louvre, 2. Bourse o.s.v.
|