TYRKIET - Rejsevejledning og særlige forhold
Igangværende væbnede konflikter:
Tyrkiets militær og sikkerhedsstyrker mod PKK siden 2007

Situationen i Tyrkiet
Danskere der besøger Tyrkiet oplever generelt ingen problemer. Sikkerheden for besøgende prioriteres højt i landet.

En række bevæbnede organisationer har været aktive i Tyrkiet op gennem 1980erne og 1990erne, især det Kurdiske Arbejderparti PKK. Efter at PKK i 1999 valgte at indstille deres væbnede aktioner i Tyrkiet, var antallet af aktioner en tid faldende. 

Siden marts 2006 har der imidlertid været større civil urolighed, især i det sydøstlige Tyrkiet. 

Der har været et stigende antal bombeeksplosioner også på turiststeder. Det er ikke altid klart hvem der står bag attentaterne. 

Langs grænsen til Irak kan forekomme regulære kamphandlinger. 

Aktuel rejsevejledning: Se Udenrigsministeriets opdaterede hjemmeside

Se Tysklands udenrigsministerium

Kriminalitet 
Selvom tyveri generelt ikke betragtes som et udbredt problem i Tyrkiet, bør man være forsigtig i Istanbul og i andre større byer.

Der har være rapporter om overfald af seksuel karakter i turistområderne ved kysten.

Selvom lokalbefolkningen almindeligvis er meget venligsindet, anbefales det at man er forsigtige overfor fremmede der tilbyder mad eller drikke på markeder, barer og lignende steder.

Trafik  
Rejsende på de Tyrkiske veje bør være meget forsigtige, der forekommer ofte alvorlige trafikuheld og kørsel er forbundet med stor risiko.

Politisk:
Danmark yder konsulær bistand til danske statsborgere og andre personer med fast bopæl i Danmark. Hvis man har dobbelt statsborgerskab nyder man imidlertid ikke automatisk den ene stats beskyttelse overfor den anden. 

Personer af tyrkisk afstamning, der ønsker at besøge landet, bør derfor i forvejen, overveje om de har et eller andet udestående med de tyrkiske myndigheder - aftjening af værnepligt, ikke afsonede straffe domme og lignende. 

Naturkatastrofer
Tyrkiet ligger i aktive jordskælvszoner. Landet blev ramt af flere alvorlige jordskælv i 1999 og 2000, og har har siden 1950 været ramt af 19 jordskælv, der var kraftigere end 7 på Richterskalaen. Dog ikke i de traditionelle turistområder.

Forsikring 
Alle rejsende opfordres til at tegne en separat rejseforsikring selv i forbindelse med kortere ferierejser.

Generelt
Den seneste tids begivenheder har understreget, at vesterlændinge over hele verden bør være opmærksom på risikoen for vilkårlige angreb på civile på f.eks. offentlige steder, eller steder hvor mange turister færdes. 

Kilde: Danske udenrigsministerium

Bemærk: Forholdene kan ændre sig hurtigt. Se Udenrigsministeriets opdaterede rejsevejledning.

 


Copyright notice - Rejsevejledning - Disclaimer

Tyrkiet